LYS PÅ

MERE LYS PÅ MØDRE SOM har oplevet en svær start på livet som mor.

Hvor er det godt, at der kommer mere og mere lys på mødre, som har svært ved at være mor. Senest en mor, som stod frem i Go Morgen Danmark.

At vi begynder at få nedbrudt det tabu det er, at sige højt, ”jeg synes ikke det er fedt at være blevet mor” og måske endda sætningen ”jeg kan/kunne ikke mærke kærlighed til mit barn”

Den sidste sætning, er en sætning som i den grad rummer skam og skyld for de fleste mødre, som tænker og føler den.  Både overfor sig selv og overfor omverden.

  • ”Hvad er der mon galt med mig?”
  • ”Noget må da være galt?”
  • ”Det her kan da ikke være normalt?”

Mange af disse mødre føler sig så forkerte – at de ikke tør dele deres følelser og tanker med nogen.

  • ”Hvad mon de tænker om mig”?
  • ”Tager de mit barn fra mig”?

Lad os få udbredt budskabet om, at det ikke er forkert at have disse tanker og følelser.

Lad os få budskabet ud, så mødre tør åbne sig, og fortælle deres nærmeste og de professionelle de omgås, hvordan de VIRKELIG har det indeni.

Lad dem vide, at de IKKE er alene.

Jeg følte ikke kærligheden til mine børn (tvillinger), da de blev født og der gik lang tid, før kærligheden begyndte at komme. Mit største ønske i forbindelse med at skulle have børn – var at elske dem og vise dem jeg elskede dem. Hold nu K…. hvor det gjorde ondt, da jeg slet ikke følte kærligheden.

Det var bare en byrde og mega hårdt arbejde. Der var ingen glæde.

Den klassiske sætning hørte jeg ofte: ”ja selvfølgelig er det hårdt – men det opvejes jo af de små fantastiske stunder, når de smiler eller pludrer”

Når du er så presset og ”ved siden af dig selv” – så er der IKKE noget der opvejer. Det er din indre ur-kvinde der holder dig oppe, og for nogen er det desværre ikke engang nok.

HVORFOR SKER DET? HVAD SKER DER?

Der er mange faktorer, som spiller ind i forhold til ”hvorfor” og rigtig mange har helt sikkert spurgt sig selv ”hvorfor” rammer det mig (hvad har jeg gjort galt)?

Der er også mange (gudskelov), som slet ikke kan sætte sig ind i den manglende kærlighedsfølelse og de skal være taknemmelige for, at de slet ikke genkender disse følelser og tanker. Mit største ønske er dog, at de udviser den største respekt og omsorg for de mødre, som kan genkende følelserne.

I mit forløb – mine børn er 5 år nu – har vi fået rigtig meget hjælp.

Jeg bliver hele tiden klogere og jeg går (selvfølgelig) også med spørgsmålet – er der nogen fællesnævnere, som gør, at nogle kvinder er mere ”udsat” for at få en efterfødselsreaktion (herunder fødselsdepression)?

Er der noget vi som samfund/verden ikke har opdaget?

Noget som gør, at vi bedre kan forebygge og gribe tidligt ind?

Der er selvfølgelig nogle områder, som gør, at man er mere udsat, og dem er der også fokus på i dag. I min verden er der dog også områder, som måske ikke får så meget fokus.

Det er områder jeg gerne vil dykke ned i og undersøge nærmere.

Det er for eksempel mere fokus på:

  • Hvordan er moderen selv kommet til verden? Hvordan var hendes mors graviditet?
  • Hvordan var hendes barndom? (Har hun høj score i en ACE-test (Adverse Childhood Experience))
  • Hvilke strategier har hun med fra sin tidlige barndom, som hun nu underbevidst trækker på?
  • Hvilken adfærd har hendes mor haft overfor andre små børn?
  • Har moderen haft udfordringer med at blive gravid (aborter, fertilitetsbehandling m.m.)?
  • Komplikationer/traumer i graviditeten/ved fødslen?
  • Tiden lige efter fødslen? Var der lang adskillelse mellem mor og barn?

VIDENSKAB og VIDEN

Der kommer mere og mere videnskabelig dokumentation på, hvor stor indflydelse vores egen start i livet har på vores voksenliv og ikke mindst, når vi bliver forældre. Det er her vi trækker på de strategier vi lærte tidligt i livet.

Et nyligt studie fra New Zealand viser bl.a. at 80 % af de børn, som lå i livmoderen omkring tiden for jordskælvene i Christchurch i 2011, i dag lider af angst. Mange familier måtte flytte, og det var en stressende og angst fyldt tid for forældrene. Denne angst og stress har børnene mærket og absorberet, som var det deres egen.

Der var engang (og desværre er der stadig nogen, der tror det er sådan), hvor man mente at nyfødte ikke var bevidste. De kunne ikke huske noget. De var ikke udviklet nok til at kunne huske, så derfor betød fx et ”klaps” i numsen ved fødslen ikke noget.

Oh My God – hvor tog de fejl. I dag er der masser af  studier der viser, at babyer i den grad er bevidste – det lagrer sig bare i underbevidstheden. Vi kan derfor ikke ”HUSKE” med vores bevidste sind, hvad vi har oplevet i livmoderen og i vores første leveår.

MEN det betyder ABSOLUT ikke at minderne, overlevelsesstrategierne og overbevisningerne ikke er der. Det er dem vi danner vores billede af verden ud fra. Vores virkelighed. Det er dem vi møder verden og andre mennesker med.

Jeg tror på, at starten på vores liv (fra undfangelse til 6-7 års alderen) er så UTROLIG VIGTIG for alt hvad der sker i vores liv – ikke mindst når vi bliver forældre.

DU KAN SLIPPE GAMLE OVERBEVISNINGER OG TRAUMER

Det gode er – at der i dag findes mange forskellige metoder til at arbejde med underbevidstheden. Vi har mulighed for at få kontakt til alt det, som er lageret bagerst i arkivet. Med forskellige metoder kan vi rent faktisk danne nye overbevisninger, om verden og os selv.

VI KAN slippe gamle traumer (uden at blive traumatiseret på ny), så de ikke længere påvirker os følelsesmæssigt og styrer vores liv.

Traumer er så meget mere end trafikuheld, overgreb/overfald, krig og dødsfald. Det er store traumer. Men det kan lige så godt være de ”små” traumer, som har haft en kæmpe betydning for den du er i dag.

Det kan for eksempel have været traumatiserende for dig, at du som barn er blevet skældt ud på det groveste, over at du ikke kunne finde ud af lektierne.

  • Du følte du blev gjort dum
  • Du følte måske at du ikke havde værdi
  • Du følte ikke du duede til noget
  • Du følte ikke du var god nok

DU dannede dig overbevisninger om DIG SELV og andre og jo flere gange du var i en sammenlignelig situation, jo mere fik du fasttømret din overbevisning.

Det er kun dig (din underbevidsthed), der ved, hvilken overbevisning du dannede dig, om dig og verden i forbindelse med de traumatiske hændelser.

Ovenstående overbevisninger kan måske have indflydelse på, hvordan du er mor. Hvis du har en overbevisning med i rygsækken om, at du ikke er god nok – så vil du sandsynligvis heller ikke føle dig som en god nok mor.

Mange studier i dag viser at vi rent faktisk KAN ændrer hjernen. Vi skal øve os i at tro på, at vi godt kan forandre os.

JA – JEG VIL TRO PÅ DET ER MULIGT

Det er slut med at sige ”ja sådan har det været i 30 år – det kan ikke være anderledes”

Jo det kan det godt – hvis du ønsker det 🙂

Det kræver, at du ønsker det. At du vil det og at du bruger din vilje og tålmodighed til at holde fast, når de gamle mønstre og hjernen gerne vil have dig i ”sikkerhed”.

Du har nemlig ikke ”gjort noget galt” – Stop med at slå dig selv i hovedet, og stop med at give ”nogen” skylden.

Vi er alle et produkt af vores forfædre, så drop skyld.

Din hjerne er faktisk ret smart indrettet – Den gør alt for at få dig i sikkerhed og tryghed, og derfor er den ikke ret glad for forandringer. Den vil bare have det gamle velkendte – også selvom det ikke tjener dig – det er trygt.

TRYGHED er et af vores største behov.

Det skal du vide, når du kaster dig ud i at ville forandre din hjerne. Når du gerne vil have nye overbevisninger og ny strategier. Din hjerne vil kæmpe i mod.

Derfor er den vigtigste ingrediens i arbejdet med at forandre – det er øvelse. ØVELSE, ØVELSE og mere øvelse. Du skal øve dig, så du er ved at kaste op. Du skal være stædig og vedholdende – MEN samtidig og meget vigtigt – du skal være omsorgsfuld overfor dig selv – når du falder i de gamle mønstre. FOR DET VIL SKE – det lover jeg dig.

Sig “PYT” og op på hesten igen.

Jeg arbejder lige nu på et individuelt forløb til mødre, som har haft en svær start på livet som mor.

FORMÅLET med forløbet er, at jeg hjælper dig med at se sammenhængene i dit liv. Vi finder sammen ud af, hvor dine overbevisninger kommer fra også kan du ændre dem.

Du får skabt nye overbevisninger, som gør at du helt inde i hjertet faktisk føler at du er en god mor – også når det hele vælter, og børnene er ”umulige”

Har du lyst til at læse mere og skrive dig op på interesselisten, så du er sikker på at høre, når forløbet er klar, så kan du finde det her:

https://listentoyourheart.dk/individuelt_forloeb_for_moedre/

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin