Fædre, mødre, fødselsdepression og efterfødselsreaktion (del 3)

Her i dette tredje indlæg vil jeg komme ind på en masse symptomer på FD og EFR, som du måske ikke lige kendte til, og der kan også være nogen, som jeg ikke lige har fået med.

Hvis du ikke har fået læst de første to indlæg finder du dem her Del 1 og Del 2.

Det kan være symptomer, som du måske bare slår hen og giver dig selv skylden for og fortæller dig selv at ”du bare skal tage dig sammen”.

Det vigtige for dig som læser med er at vide, at UANSET, hvilke symptomer du har, også selvom de ikke passer ind i nogle beskrivelse:

HVIS det føles forkert i længere tid (mere end 14 dage) eller føles HELT galt efter kort tid – så SKAL du søge hjælp. Snak i første omgang med nogen du er tryg ved, eller kontakt din sundhedsplejerske, læge eller psykiatrisk skadestue.

Det er i samspil med kvalificeret hjælpere, at vi får det bedre. Det er IKKE alene

Mindre kendte fakta

Rigtig mange har efterhånden (og heldigvis) hørt om fødselsdepression (FD), men dette ord dækker desværre ikke over hele sandheden, og derfor foretrækker jeg også at bruge ordet efterfødselsreaktion (EFR), da det er så meget andet end ”en depression”.

I princippet er efterfødselsreaktion heller ikke dækkende.

Symptomerne kan nemlig opstå ALLEREDE i graviditeten.

Men i mangel af bedre betegnelse, vil det være det det ord jeg bruger gennemgående.

Læs med og forhåbentlig får du et mere nuanceret billede af, hvad disse udfordringer dækker over, og ikke mindst viden om, at det ikke behøver være sådan, at være mor eller far.

De gængse symptomer på en fødselsdepression er:

  • Nedtrykthed
  • Gråd
  • Mangel på evne til at glæde sig
  • Søvnløshed
  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Selvmordstanker
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Men nedenstående mere ukendte symptomer er også tegn, som indikere at noget ikke er som det skal være. Derfor bruges termen “efterfødselsreaktion”, som et mere dækkende begreb.
Når symptomerne har længere varighed, og når de begynder at fylde i dit liv skal du søge hjælp.

  • Vrede/irritation
  • Hjernetåge
  • Katastrofetanker (hvad nu hvis…)
  • Følelsesløshed/tomhedsfølelse
  • Søvnproblemer
  • Fysiske symptomer (ondt i nakke, hovedpine, ryg, mave, kvalme osv.)
  • Angst/panik (anfald)
  • Tilknytningsproblemer (kærligheden til dit barn udebliver, eller barnet knytter sig ikke til dig)
  • Tilbagetrækning fra andre mennesker
  • Udpræget træthed
  • Over- eller underspisning
  • Udpræget frygt for ikke at være en god nok mor
  • Følelse af værdiløshed, skam, skyld og utilstrækkelighed
  • Rastløshed
  • Tanker om at skade barn eller sig selv

Symptomer som særligt ses hos far

  • Vredesudbrud
  • Aggressivitet
  • Svag impulskontrol
  • Irritabilitet
  • Destruktiv tankegang
  • Lav stresstærskel
  • Rastløshed
  • Misbrug
  • Flygter fra hverdagen fx via computerspil
  • Tilbagetrækning fra relationer – benægtes måske
  • Besættelse af arbejde – arbejdsnarkomani
  • Benægtelse af smerte
  • Rigide krav om autonomi
  • Afvisning af hjælp

Kan starte i graviditeten

Vidste du at en FD/EFR kan starte  allerede i graviditeten.

Faktisk oplever op til 50% af dem der får en FD/EFR at de allerede havde symptomer i graviditeten.

Den kan opstå lang tid efter barnet er født? Det behøver ikke være i de første 6 måneder, som der står mange steder. Det kan være helt op til 1 år efter. HUSK at vi er mennesker, og mennesker kan ikke puttes i kasser (selvom vi gerne vil) og derfor, hvis du synes noget er galt og du ikke “passer i kassen”, så søg hjælp.

Du skal ikke gå og have det dårligt, som mor eller far.

Vidste du at du kan opleve en FD/EFR med efterfølgende børn, selvom du ikke har oplevet det med tidligere børn?

Det er heller ikke givet, at fordi du havde en FD/EFR med dit første barn, så får du det med den eller de næste børn. Med kyndig og tryg hjælp kan du godt få børn efterfølgende uden at få en reaktion.

Ovenstående symptomer vil jeg gætte på at ALLE forældre oplever ind i mellem, men for det meste er det forbigående, som med mange andre af de bump vi oplever på livets vej.

Problemerne opstår, når symptomerne ”bliver hængende”.
Når det ikke ”bare” går over.

Derfor, hvis du oplever ovenstående ikke bare ”går over”, eller du kender nogen og tænker ”hmm”, så søg hjælp/tilbyd et lyttende kærligt øre.

TAL højt om det.

Vi har så enormt meget gavn af trygheden i andre menneskers omsorg og nærvær.

Det gør en verden til forskel, når vi har kærlige omsorgsfulde mennesker helt tæt på.

Traumer opstår i relationen til andre mennesker, og skal også opløses i relationen til andre mennesker.

Vi kan ikke alene.

Start i dag

Lad os starte i dag med at kigge os omkring, og tænke på de mennesker vi er omgivet af.

  • Er der nogen du i dag kunne vise lidt ekstra næstekærlighed?
  • Nogen du kunne spørge ind til med ægte interesse?
  • Nogen du kunne lytte til med åbent hjerte og uden at dømme?

Du er mere end velkommen til at dele dine tanker med mig, efter at have læst de tre blogindlæg.

Jeg vil også gerne høre fra dig, hvis du selv har haft en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion, og synes der er noget jeg ikke har fået med, eller andre tanker du måtte have i den forbindelse.

Jeg vil gerne opfordre dig til at dele indlæggene med din omgangskreds, da det aldrig er til at vide, hvem som kæmper bag facaden.

Jo mere viden vi kan få ud om dette ofte tabubelagte emne – jo bedre.

Du kan altid skrive til mig her.

Mit håb med denne række af blogindlæg er:

  • at jeg har givet dig viden du ikke kendte
  • at jeg har givet dig mod på at dele din historie
  • at jeg har inspireret dig til at spørge ind til dem du kender
  • at jeg har givet dig et bredere og mere nuanceret billede af termerne fødselsdepression og efterfødselsreaktion
  • at jeg har gjort dig nysgerrig efter mere viden til at give din kommende familie de bedste betingelser for en god start i livet

Mens jeg skriver de afsluttende ord i denne række af indlæg, kommer jeg til at tænke på, at der måske burde være et fjerde indlæg om, hvad jeg tror på kan hjælpe, og lidt mere i detaljer om nogle af de risikofaktorer jeg har beskrevet.

Nogle gange har vi brug for konkrete eksempler for at kunne relatere og “opdage” at vi faktisk har det på samme måde. Vi har bare ikke formået at se sammenhængen før.

Derfor vil der snarest komme en “del 4”

Hvis du finder det jeg skriver interessant og har lyst til at få mine ”12 indsigter til dig, som synes det er svært at være blevet mor” og samtidig tilmelde dig mit nyhedsbrev, så klik her.

Kære mor – kære far

  • Du gør det så godt – ved du det?
  • Jeg ved i mit hjerte at du gør dit bedste – også når du ikke føler det
  • Det er især, når du selv synes du ikke gør det godt nok – at du skal rose dig selv.

Du skal klappe dig selv på skulderen, for at ville være den bedst muligt forældre.

Det er sejt – for det er en kæmpe opgave og et kæmpe ansvar.

Især hvis vi har belastende bagage med, som gør at det vi ønsker i vores sind, ikke altid er det som kommer til udtryk i vores handlinger.

Vores børn er vores største lærermestre, og hvis vi formår (måske med hjælp) at tage den læring de har med til os, til os, så kan livet som mor og far blive lige det, vi drømmer om.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin