Så blev det sommer

Vi er snart gennem første halvår af 2019.

Måske er tiden fløjet og alt har været godt.

Du glæder dig til at tage hul på andet halvår af 2019.

Eller også er det ikke sådan du har det.

Uanset hvordan det lige er hos dig, så øv dig i at fortælle dig selv

  • At alt er som det skal være

  • Jeg er lige præcis der hvor jeg skal være i mit liv

Året der er er gået indtil nu

Jeg fik lige et nyhedsbrev i min indbakke, og jeg fik lyst til at skrive lidt til dig derude her i sommervarmen. At samle lidt op på året indtil nu, og kigge lidt fremad på resten af året.

Nogle gange, når man er i ”øv-humør” (det kommer ALLE engang i mellem), så synes man ikke noget har rykket sig, og det hele er som det plejer. Noget værre l…

Og det er helt okay – HUSK det.

Vi skal bare også HUSKE at komme ud af mudderet igen, og nyde livet og få øje på ALT det som fungere og er godt.

For der er masser af gode ting.

Ja masser af fantastiske ting derude og i dit liv.

Det gælder om at få øje på det, og træne dig selv i at se det, og forandre din hjerne fra at være en ”sort-seer” til at være en ”regnbue-seer”

En der ser alle nuancerne og nyder alle farverne.

Arbejdet med sig selv giver pote

Jeg mærker til stadighed at alt det arbejde jeg har lavet med mig selv, det giver pote.

Gamle måder at reagere på, bliver erstattet af nye og mere hensigtsmæssige (om end de gamle stadig popper op engang i mellem).

De tanker jeg har omkring ting, der før fik mig i kropslig og følelsesmæssig rutsjetur, er nu mere rolige og ”pyt-agtige”.

Jeg er blevet rigtig meget mere kærlig over for mig selv, og anerkender der hvor jeg er – især når det ikke føles særlig sjovt, at være der hvor jeg er.

Det er faktisk her – i de svære situationer – at jeg virkelig kan se en forskel.

Jeg er bevidst om, hvad der sker med mig, og at det er en proces jeg skal igennem. Jeg kan ikke gå udenom. Jeg kan ikke hoppe over eller kravle under. Jeg skal igennem – men vejen igennem kan være modstandsfyldt eller umådelig selvkærlig.

I forbindelse med selvudviklings-arbejde eller at finde ind til sin sjæl/sin sande essens, er vi nødt til at få øje på ”elefanten i rummet”.

Det vi (måske) godt ved er der – men som vi håber går væk, hvis vi ikke giver det opmærksomhed.

Og det er også rigtigt, at det vi giver vores fokus det vokser, og derfor skal vi primært fokusere på det som er godt og som fungere.

MEN… hvis vi gentagne gange havner i samme mønstre og reaktioner, og vi bliver ved med at have en følelse af, at livet måske bare er middelmådigt eller ligefrem dårligt….

Så er du og jeg NØDT til at kigge i skabet.

Vi er nødt til at tømme skabet for skrammel, og få det der skal smides væk kørt på lossepladsen, og det som skal beholdes – få det brugt konstruktivt.

Der findes utrolig mange måder at ”rydde op i skabet på” og du skal finde din måde – det som virker for dig.

One size doesn’t fit all

Der findes desværre ikke ”one size fits all”

Rigtig mange – måske også dig – er ikke klar over, at den hjælp de opsøger måske skal tilpasses.

Det kan være du har fået at vide du skal lytte til guidede meditationer.

Du lukker øjnene fordi det siger ”manden/damen” at du skal.

Men din krop protesterer næsten højlydt, når du lukker øjnene. Så det med guidede meditationer er ikke for dig – tror du.

Hvis du havde fået at vide, at du kunne nøjes med at sidde med åbne øjne og et sløret blik, så havde det måske været en super oplevelse for dig.

Det handler om, at mange mennesker ikke tør (ubevidst) sige højt, når noget ikke føles rart. De tror der er noget galt med dem og når nu ”manden/damen” siger det er sådan det skal gøres, så må det jo være mig der er forkert.

Jeg tror især det er en kvinde-ting.

Vi kvinder er virkelig, virkelig gode til at vende ting indad – det er også min egen skyld, jeg kunne da bare have…

Hvor mænd mere siger ”ej der må være noget galt med den der ting”

Vi kan lærer af hinanden – begge køn.

Ærlighed og egne værdier

Jeg fortæller også de fantastiske kvinder jeg har sessioner med, hvor vigtigt det er, at de er ærlige og siger hvad de tænker og føler, om det vi snakker om.

Udfordringen er nogle gange, at vi ikke kan sætte ord på – vi er måske slet ikke klar over, at det vi bliver bedt om at afprøve – det ikke harmonere med vores essens.

Vi har glemt hvem vi er.

Jeg havde en snak med min mand den anden dag om det her med værdier, og at vide hvad man vil/har lyst til i forskellige situationer.

Jeg kom egentlig  frem til, at det er okay at der er nogen ting vi er ”ligeglade” med. Vi behøver ikke have en præference for alt.

Lige netop i de situationer, hvor vi er ligeglade, er det måske en anden værdi, som er på spil.

Når du skal mødes med andre mennesker, er det måske ikke så vigtigt for dig, hvordan rammerne for mødet er, men det vigtige for dig er, at møde disse mennesker.

Det sociale i mødet.

Men hvis du er ”ligeglad” i alle situationer, og bare lader alle andre bestemme, fordi du ikke kan mærke, hvad du har lyst til, så skal du have kigget ind i ”skabet”.

Du skal være nysgerrig og spørge dig selv, hvad der ville ske, hvis du havde en mening eller en lyst til noget, som afveg fra “normen”?

Vejen til at finde ud af hvad du har lyst til, er måske at se på det du IKKE har lyst til.

Det er også at afprøve forskellige ting, og bare fordi de første 10 ting du afprøver ikke føles rigtige, så er det ikke det samme som, at der ikke findes noget som virker for dig.

Der findes noget til os alle sammen, og vi skal huske på at rejsen er målet.

Vores livsproces er målet.

Jeg kan mærke at jeg finder mere og mere ind til mig selv, og tillader det som er, at være der.

Accepten af at livet er nuanceret og belagt med forhindringer, som vi oftest skal igennem.

Overvinde gamle mønstre

Jeg har igangsat et individuelt forløb med fantastiske mødre, som hver især har deres udfordringer i forhold til, at være den mor de gerne vil være.

Du kan læse mere om det her.

Det er stadig starten af forløbet, og jeg har lært sindssygt meget om mig selv, og fået øje på noget af alt det jeg har i mit ”skab”.

Jeg har taget det ud, og taget det kærligt til mig, og overvundet gamle mønstre.

Jeg ved jeg ikke er færdig med nogle af mønstrene, men blev i denne proces klar over hvor dybt et mønster det var, og hvor meget det begrænsede mig.

Det er kun os selv vi ”snyder”, ved at holde fast i alt det gamle skrammel.

Jeg fuldstændig klar over, at det kan være grænseoverskridende og angstprovokerende at overvinde gamle mønstre, men ikke desto mindre tror jeg på, at hvis jeg er modig og gør det alligevel – så bliver jeg mere fri og får det liv jeg gerne vil have.

En af de ting der har hjulpet mig meget, er mit netværk – at kunne vende mine mønstre med kærlige ligesindede, og få deres kærlige skub til at komme ud af min tryghedszone. Det er guld værd.

Derfor tror jeg også på at vi har brug for hjælp – vi kan ikke tage den rejse i at udvide os selv alene.

Så havde vi jo gjort det allerede.

Så hvis du sidder og kæmper med din gamle bagage alene, så ræk ud til de relationer du ved, kan give dig et kærligt skub, eller find nogle som kan hjælpe dig på vej.

Bed universet om at hjælpe dig på vej og støtte dig.

Skriv til mig, hvis du mærker det kunne hjælpe dig.

Du er ikke alene, og du har aldrig været det.

Resten af året

Anden halvdel af 2019 kommer der til at være fokus på mit forløb – at få det udviklet endnu mere.

Ligeledes fokus på årsagerne til fødselsdepression og efterfødselsreaktion. Jeg tror jo på, at der er noget vi ikke har fået øje på. Nogen sammenhænge der ikke er opdaget endnu.

Der er så utrolig mange mødre (og fædre), som kæmper en kamp for at få forældreskabet til at fungere, og ja der er virkelig mange faktorer som spiller ind i hvorfor det kan være så svært.

Noget af det jeg ser der mangler, er den rette støtte.

En støtte som opløfter og bakker op.

Ikke den støtte, som piller ned og peger fingre.

Men den støtte, som sætter ord på og dyrker det, som faktisk virker i familien, og som har fokus på det hele menneske, og alt det vi som mennesker har med i rygsækken.

Jeg ser mange som har diagnoser med i forløbet, som får frataget håbet om at det bliver bedre. De får besked om at de ”bare” må lærer at leve med det.

Nej – det vil jeg ikke tro på.

Jeg tror på der er gode liv til os alle.

Der er ikke nogen som har ”fortjent mindre” eller ”bare” et okay liv.

Vi har alle fortjent et godt liv i forhold til det som passer til dig og mig.

Jeg kan dog også godt forstå, at man som menneske kan nå derhen, hvor man vælger at acceptere ”sin tilstand”, fordi man måske føler man har prøvet ”ALT” og dermed vælger at “leve med det”.

Det er bare ikke en del af min overbevisning eller mine værdier. Jeg vil ikke acceptere tingenes tilstand, da jeg tror på at alt sker af en grund.

Når jeg accepterer det, jeg mødes af i mit liv med en tillid til at ”universet har mig” og at alt nok skal blive godt, så bliver det også godt.

Vi er alle hvert vores sted i livet, og der er ikke noget rigtigt og forkert.

Selvom vi kan have en tendens til at ville hjælpe andre med de ting, som har hjulpet os, så mener jeg vi skal øve os (også mig) i at tilbyde hjælp, når vi bliver spurgt.

Vi skal acceptere at den vej vores relationer går, måske ikke er den vej vi ville gå. Men det er den rigtige vej for dem og det kan godt gøre ondt at acceptere.

Jeg ønsker dig en fantastisk sommer og må du finde den vej gennem livet, som passer til dig.

Kærlige tanker fra Lene

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin