At mærke.

Det er ord du garanteret har hørt.

Det er ord jeg har skrevet om før, og ord som ikke er til at komme uden om.

Jeg og mange andre har givet ideer til, hvad det vil sige at mærke i sig selv. Hvad er det vi skal mærke og hvordan gør man?

Måske er du lige som jeg, en der ofte siger

”jeg kan ikke mærke noget”

”jeg lever oppe i mit hoved”

”jeg ved ikke, hvad der er det rigtige for mig”

Jeg har faktisk fundet ud af, at det ikke helt passer – det har jeg bare bildt mig selv ind.

Sandheden er lidt en anden.

MIN sandhed i det her med at mærke er:

JEG MÆRKER FINT – Jeg gider bare ikke mærke det, som er der!

Det var noget af en erkendelse jeg fik, da jeg fandt ud af det.

Jeg mærker endda rigtig meget, men jeg har ikke lyst til at føle alt det, fordi det føles ikke rart.

Derfor er jeg flygtet op i mit hoved.

Jeg har aldrig – og det har du nok heller ikke – lært at det ”bare” er i kroppen der sker en masse. At alle disse kropslige reaktioner de er helt naturlige, og de ”er bare”.

De er i princippet neutrale, men du og jeg har lært at nogen er ”gode” og nogen ”dårlige”.

Derfor skal vi lærer på ny – at kroppens reaktioner er okay, og vi bare skal være med dem, og lade dem farer.

På samme måde som bølger der slår op på stranden. De kommer op og bliver hængende lidt og så trækker de sig tilbage igen.

HUSK det kan både være ”små krusninger”, men så sandligt også ”tsunami-bølger” der kommer op.

Vi skal lærer af vores små børn – de er (i en kort periode – indtil de lærer noget andet) helt naturligt til stede i deres kropslige reaktioner og når de har fået afløb – så er de videre i ny leg eller ny situation uden at skænke deres reaktion en tanke.

Men – det kræver sin kvinde eller mand, at aflærer alt det vi har lært om kroppen og følelserne.

Vær i nuet

Det kræver fuld tilstedeværelse i NUET.

Det kræver nysgerrighed og lysten til at se på sig selv og ens reaktioner – uden filter.

Helt råt.

Som var det første gang det skete.

Det kræver, at vi kan fralægge alt fra fortid og fremtid.

Der er kun lige nu i dette sekund og jeg VED INGENTING.

Jeg ved ikke hvad det ”her” er – jeg skal derfor bare være med det og opleve det.

Ikke forsøge at give det navn eller en mærkat.

Jeg har oplevet et par gange at jeg kunne mærke i kroppen, også bare være 100% med det som var, og bare være nysgerrig.

Når jeg ikke har noget at sammenligne med, fordi jeg bare er NU, så er det ”bare” reaktioner i kroppen, som jeg bemærker og lader være.

Det er faktisk ret fantastisk at opleve – om det så kun er få sekunder, inden der dukker en tanke op fra fortiden eller fremtiden.

Sluge en kamel

Jeg vil gerne lige ”snakke” lidt mere om det her med, ikke at ville mærke det som er.

Det kan være en svær kamel at sluge, især når jeg ved, at det, at mærke i kroppen, er vejen til at følge min indre stemme/min guide. Den sidder nemlig ikke i hovedet – men i kroppen.

At indrømme over for mig selv – at jeg rent faktisk overhovedet slet ikke ønsker at mærke det som er – kun det som føles ”rart” gider jeg at mærke!

Det kræver skisme lige lidt……

Og hvad er det lige der gør, at vi ikke ”bare” acceptere os selv og ALLE vores kropslige reaktioner?

Hvorfor er det så forbandet svært?

Det handler jo om alt det ”gamle” – alt det vi har fået ind gennem generationer.

ALT DET TILLÆRTE

Alle de programmeringer/overbevisninger/begrænsninger, som vi alle er et produkt af.

MEN – som vi ikke behøver at fortsætte med at være et produkt af.

JEG kan ændre det

DU kan ændre det

DET ER MULIGT.

Det kræver bare vedholdenhed og masser af bevidsthedsarbejde.

Bag skærmen

Du og jeg er nødt til at opdage alt det, vi ikke er klar over.

Alt det, som foregår ”bag skærmen”

DET SKAL FREM PÅ SKÆRMEN – så vi kan se det.

Jeg tror nogle gange ”mit liv bag skærmen” er så klogt, at det rent faktisk bilder mig ind, at jeg VED hvad der foregår bag skærmen.

Når jeg hører eller læser om mennesker, som fx siger, at de har arbejdet rigtig meget med sig selv og de har lavet masser af tiltag, og alligevel føler de ikke, at de er hvor de gerne vil være. De forstår ikke, at de endnu ikke er dér, hvor de gerne vil være.

SÅ tænker jeg (og det gælder bestemt også for mig selv):

NEJ der er stadig noget skjult bag skærmen.

• DER ER NOGET VI IKKE HAR FÅET FREM I SPOTLIGHT.
• DER ER NOGET, SOM GEMMER SIG.
• DER ER NOGET GEMT I SKYGGEN.

Jeg tror på, at vi kan komme meget langt med at arbejde med os selv – men jeg VED af egen erfaring, at vi HAR BRUG for andre til at se det, som ligger dybt begravet.

• DÉT – vi har gemt allerlængst væk.
• DÉT – som gør allermest ondt.
• DÉT – som er allermest sårbart.

Vi kommer nok altid til at støde på sider i os selv, som vi ikke lige umiddelbart har lyst til at tage os kærligt af.

Jeg tror dog på – at jo dybere vi kommer i os selv, jo nemmere bliver det at omfavne disse ”mørke” fornemmelser, følelser og tanker.

Hænge fast

Noget af det jeg har fået øje på i det her arbejde, er at vi er bange for at hænge fast.

At hænge fast i det vi mærker – at vi ikke kan ”slippe” af med det.

Og med god grund – for det er det vi oplever.

Men det er fordi vi ikke er 100% procent til stede med det som er.

Vi giver os måske lov til at lade kroppen reagere max 80% eller indtil vi synes det er ”nok”.

Det betyder at energien fra kroppens reaktioner stadig sidder fast i kroppen.

Energien er IKKE blevet forløst.

I en ”ægte” forløsning vil der for mig være lettelse og glæde efterfølgende.

Vi bremser os selv, gennem vores ubevidste overbevisninger og begrænsninger, i at lade reaktioner flyde gennem kroppen.

Vi skal have lært, at alt det som sker i kroppen, er forbigående, og at det ikke er farligt.

Det farlige er at gemme det væk i kroppen.

Jeg gider ikke…

Du skal tillade dig selv at indrømme over for dig selv, alt det du;

• ”IKKE GIDER”
• ”IKKE VIL”
• ”SKAL”
• ”ER NØDT TIL”
• ”IKKE HAR LYST TIL”

Et eksempel, som mange nok kender til i perioder: At stå op om morgenen.

Vækkeuret ringer og den første tanke er bare i stil med ”åh nej – jeg gider ikke stå op – jeg er træt”

Den efterfølges straks af ”pligt tanker”, som får overtaget, og du står op.

Hvis du i stedet lige ligger lidt (5 minutter), og giver dig selv lov til rent faktisk at føle, at du ikke gider stå op.

Fortæl dig selv det er helt okay, at du ikke har lyst til det (lige nu) – og du skal TRO på det.

DU skal mærke nede i kroppen at det er sandt, at du rent faktisk ikke gider stå op.

DU gider ikke stå til ansvar over for verden

DU gider ikke gøre noget for nogen

DU VIL BARE BLIVE LIGGENDE I DIN SENG.

DU – MÅ – GERNE – HAVE – DET – SÅDAN – PUNKTUM.

Når du (måske efter flere ”øve-gange”) formår at være i kroppen, og erkende at det faktisk er okay at du ikke gider LIGE NU – så vil du mærke lettelsen og glæden.

Du vil måske oveni købet have fået lyst og energi til at stå op, og gå i gang med dagens gøremål.

Ovenstående ”øvelse” er et indre arbejde, og ENESTE formål er at lære at være i din krop og acceptere dens ”tilstand”.

Det gælder i første omgang ikke om at blive liggende i din seng – men at lytte til og acceptere det din krop fortæller dig.

Anerkender du dig?

Jeg oplever, at jeg er rigtig god til at anerkende mine børn og deres følelser/reaktioner fx om morgenen, når de er trætte og ikke gider op.

Jeg sætter ord på for dem og anerkender, at det da også kunne være hyggeligt at blive liggende eller hvad de nu lige har brug for at høre den dag.

OG jeg HUSKER at der ikke kommer et “men”… bagefter.

Men er du og jeg lige så gode til at gøre det samme overfor os selv?

Nja – det tror jeg ikke.

Så hermed en kraftig opfordring til at være ligeså anerkendende og medfølende med dig selv, som du er overfor dine børn eller andre i din nære sfære.

Lad mig høre, om du kan bruge det til noget og HUSK hjælpen er ikke længere væk end at række ud.

Der er ALTID nogen, som gerne vil støtte dig og lytte til dig – TRO PÅ DET.

Jeg ønsker dig en skøn dag med plads til at mærke dig selv.

Du er altid velkommen til at kommentere eller skrive til mig,

hvis du har noget på hjerte.

Jeg elsker at høre fra dig derude.