OXYTOCIN – kærlighedshormonet

Jeg ved ikke om du kender til hormonet Oxytocin?

Det kaldes også kærligheds- eller krammehormonet.

Jeg har lavet 12 indsigter til mødre, som synes det har været svært og hårdt at blive mor. Til mødre, som ikke synes det er ”lyserødt” at blive mor.

Du kan også hente dem her.

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev.

En af indsigterne hedder

”KÆRLIGHEDEN SKAL NOK KOMME”.

Det er så vigtig en indsigt, og jeg tror vi som mødre, bliver rigtig hårdt ramt, hvis kærligheden ikke ”bare” er der fra ”day one”

Eller den ikke føles, som vi ”troede” den skulle.

Du har måske haft det der ”lyserøde-sky-billede” inde i hovedet?

Heldigvis er der mange mødre, som oplever at blive ”forelsket i deres barn fra første minut”, men jeg tror også på de mødre oplever øjeblikke, hvor de ønsker deres barn hen hvor pebret gror.

Der er bestemt også mange mødre – måske dig?  Som ikke oplever den dybe kærlighed fra starten – og hvorfor gør de ikke det?

Der er flere ting i det, som jeg ser det.

En af de meget vigtige og måske lidt oversete faktorer, er de hormoner der er indblandet.

 

Oxytocin

”Kramme- og kærlighedshormonet”

Det er et hormon som vi producere mere af, når vi har ”hud-til-hud” kontakt. Det mindsker stress i kroppen og fremmer vores følelse af velvære.

Det kan fremmes helt naturligt gennem kys, kram, nus, kærlighed og sex.

I forbindelse med graviditet, fødsel og tiden herefter er dette hormon ESSENTIELT.

  • Det skaber veerne og er på sit højeste ved presseveerne, og er derfor afgørende for at man overhovedet kan føde.
  • Det sætter mælkeproduktionen i gang.
  • Det udskilles i stor grad, når det nyfødte barn kommer op til mor og ligge og møffer rundt på maven for at søge efter brystet.
  • Det medvirker til at skabe den tætte kontakt mellem mor og barn. Det er her den følelsesmæssige tilknytning mellem mor og barn sker.

Vel og mærke ved en tryg fødsel. En fødsel, hvor MOR OG BARN er blevet støttet og har følt sig tryg undervejs i processen.

MEN – hvor mange kan rent faktisk sige, at de havde en helt igennem fantastisk graviditet /fødsel?

Udfordringer

Måske har du haft dine udfordringer?

Måske kender du til denne ”manglende første kærlighed”?

Hvis du og dit barn har haft ”udfordringer” undervejs i graviditet, fødsel og den første tid efter, så giver det super meget mening, hvis:

  • Kærligheden ikke lige kom

  • Amningen ikke lige kørte som den skulle (hvis overhovedet)

  • Du følte dig helt drænet og stresset

Den naturlige udskillelse af oxytocin kan MEGET NEMT forstyrres, og dermed svækkes den ”orden”, som naturen så fint har opstillet.

Forstyrres denne udskillelse af oxytocin, påvirker det alle de efterfølgende brikker i puslespillet.

Den kan fx forstyrres ved et kejsersnit. Ved en vaginal fødsel udløses en kæmpe mængde oxytocin, når hovedet passerer livmoderhalsen, og det sker af gode grunde ikke ved et kejsersnit.

Gives der ve-stimulerende kunstig oxytocin for at fremme fødslen, bremser det samtidig kroppens naturlige oxytocin udskillelse.

Epiduralblokader har bl.a. negativ effekt på mælkedannelse og moderens kropstemperatur, som normalt hæves, når baby ligger hud-til-hud.

Manglende tilknytning

Som du måske kan se – er der RIGTIG mange gode grunde til, at du måske har haft svært ved tilknytningen til dit barn.

Det kan også være, at det er tiden inden eller efter fødslen, som har givet lige netop dig udfordringer?

Har du været presset, stresset eller udsat for kriser i din graviditet, eller efter fødslen?

Og du har dermed ikke fået fyldt din ”oxytocin-konto” op?

Når du er bange, stresset eller presset, så danner du adrenalin i kroppen (kroppen går i alarmberedskab) og effekten af oxytocin forsvinder som dug for solen. De to hormoner bekæmper simpelthen hinanden.

Der er overvældende mange ting, som faktisk kan vælte korthuset og dermed blokere for at du og dit barn får den bedste start i livet som mor og barn.

Der er håb

Jeg håber ikke du er helt fortvivlet nu, med tanke på alt det du måske har været igennem. At du tænker ”åh gud, hvordan skal det nogensinde blive godt”

Det er ALDRIG, ALDRIG for sent at få den gode tilknytning til dit barn. Det er aldrig for sent at finde kærligheden til dit barn.

Men du kan måske finde forståelse for dig selv og din situation, nu du ved lidt mere om, hvor stor en effekt manglede oxytocin kan have.

  • At det ikke er dig, der ikke duer til at være mor

  • At du har gjort det bedste med det du havde

  • At der faktisk er en forklaring

Den gode nyhed er som sagt, at der kan gøres noget ved det.

Du kan gøre meget for at øge oxytocin produktionen hos dig selv og det kræver faktisk en form for handling, da oxytocin ikke ”kommer af sig selv”.

Du kan GRINE!  (også selvom der ikke er noget at grine af – find fx klip på Youtube, som du ved får dig til at grine, læs skøre lægejournal optegnelser).

Du kan KRAMME – når vi krammer (ægte kram) mere end 30 sekunder udskilles oxytocin.

Du kan reducere stress – påvirkninger.

Forløst traumer

Du og dit barn (og måske far) skal også have forløst de ”traumer” I har været igennem, så de ikke bliver ved med at få din krop i alarmberedskab, og dermed forhindrer oxytocin produktionen.

Første skridt er at blive klar over, hvad I har været igennem, og at der findes forklaringer på, at det ikke bare ”kørte som smurt”.

Dernæst at få arbejdet med de følelser der ligger blokeret i kroppen, så de helt naturlige følelser en mor har for sit barn, kan få frit spil.

Der er rigtig mange, som hører sætninger som disse:

”kærligheden kommer helt af sig selv, når du har født”

”Naturen er så smart – du ved hvad du skal gøre, når barnet er kommet”

OG JA – hvis naturen FIK LOV til at gå sin NATURLIGE GANG.

Men statistikkerne taler vist sit tydelige sprog på den front, i forhold til, hvor mange som får en eller anden form for ”unaturlig” hjælp, eller som føler sig utrygge i deres forløb.

Ingen skyld

Jeg vil gerne lige igen UNDERSTREGE, at du altid gør det bedste du kan, med den viden du har på  pågældende tidspunkt.

Det er forbudt at føle skyld, hvis du altså skulle sidde med den følelse lige nu.

Ud ad vinduet med skyldfølelsen

– den kan hverken du eller dit barn bruge til noget.

Du skal være blid og kærlig ved dig selv.

Tænk på dig selv, som din bedste veninde.

Hvis hun havde været igennem det du har – hvad ville du så sige til hende?

Tal til dig selv, som du taler til din bedste veninde.

Det er i øvrigt en fremragende teknik, når vi har den automatiske hammer fremme, og slår løs på os selv.

Tænk på dig selv, som din bedste veninde, og hvad du ville gøre og sige.

Du er en fantastisk mor og kvinde

– HUSK DET.

JEG VED DET ER SANDT.

Du er altid velkommen til at kommentere eller skrive til mig,

hvis du har noget på hjerte.

Jeg elsker at høre fra dig derude.